Legdominikaner

800 år under den hellige Dominikus' hvite banner

Archive for desember 2009

Pius XIIs siste tale til dominikanertertiærene

with one comment

Pave Pius XII

Den ærverdige pave Pius XII (1876-1958)

I 1960 utarbeidet tertiærene i København et nytt hefte om og for St. Dominikus Tredje Orden. Da lot man like godt den nylig avdøde pave få første ord:

Pius XIIs sidste tale til dominikanertertiarerne

Castel Gandolfo – 29. august 1958

(En tale holdt på fransk, til Dominikanernes Tredje Ordens 2. Internationale Kongres i Rom august 1958)

… Kirken venter av Dem, at De skal arbejde lige så effektivt med i dag, som den hellige Dominikus gjorde i hine vanskelige tider, da man kæmpede mot katarernes og valdensernes vranglærer. Hans første prediken i Narbonaise var en tilbagevenden til et evangelisk liv i frivillig fattigdom og ydmyghed, og han illustrerede sine ord med sit eksempel ved at leve et liv, der var præget af tålmodighed og kærlig mildhed, og ved instinktivt at tage afstand fra anvendelsen af magtmidler.

De lever i en tid, som er vidne til teknikkens triumf og dens storslåede resultater, en tid, der er præget af mægtige politiske og sociale organisationer, og en tid, hvor de økonomiske forhold med deres uimodståelige svingninger har en afgørende indflytelse på tilværelsen. Uden at lade sig rokke i sin indre ro og med en altid levende bevidsthed om menneskenes åndelige svagheder, som hele dette ydre apparat har svært ved at dække over, tilskynder Kirken sine troende til at styrke deres indre liv ved at acceptere dets strenge, men uomgængelige vilkår.

Eftersom De tilhører en Tredje Orden, har De allerede nu de midler inden for Deres rækkevidde, som kan føre til den fordybelse af Deres kristne liv, som er mere nødvendig end nogen sinde i en verden, der sønderslides af sine egne påfund, og vor opmærksomhed retter sig mod Dem som en udvalgt gruppe lægfolk, der er særlig egnet til at ofre sig for at tjene de vigtigste mål inden for vor tids apostolat.

Kirken formaner Dem til at gå frem i indre kundskab om Gud og hans værk og til at søge at give denne kundskab udtryk på en stadig mere fuldkommen og værdig måde og til stadig at stræbe efter at nå den åndelige modenhed, som er en frugt af den.

… Vi håber inderligt, at mange unge mænd og kvinder, som ikke har kald til ordenslivet, men som alligevel ønsker at leve et mere fuldkomment liv, hvor de helt kan give sig selv, må søge ind i Tredje Ordens rækker. I Tredje Orden vil de, støttet af en regel, der er godkendt af Kirken, og ledet af erfarne åndelige vejledere, få en skoling, som vil hjælpe Dem til at komme Gud nærmere, og som vil bære hellighedens frugter i dem, som den har gjort det i så mange andre. Hvilken energireserve for Katolsk Aktion er ikke en livskraftig Tredje Orden, der består af unge af begge køn og af modne mænd og kvinder, som har erhvervet sig erfaringer og myndighed i deres livsstilling eller gennem udøvelsen af offentlige hverv! Deres indflydelse for det godes sag kan da veje tungt og bidrage meget til Guds riges fremgang i verden af i dag. …

Den fullstendige tekst på fransk (og en engelsk oversettelse) har jeg lagt ut under Mine dokumenter.

Det er nok ikke mange som vet at pave Pius XII – i likhet med Benedikt XV – var dominikansk tertiær. En særlig glede for oss, da, at hans heroiske dyder nylig er blitt anerkjent – annonsert 19. desember 2009 – og han heretter kan omtales som venerabilis, altså som Den ærverdige pave Pius XII.

Således: Ærverdige Pius, be for oss!

Written by Jordanus

31.12.2009 at 11:12

Publisert i 1939-1958: Pius XII, Kall

Tagged with ,

Hvem henvender dette lille skrift sig til?

with 2 comments

St. Dominikus kirke anno 1937

St. Dominikus kirke i Oslo anno 1937

Tidsvitner fra fra trettitallets katolske Norge snakket med begeistring og varme om denne tiden; et lite, men sterkt miljø med en sjelden kjærlighet og hengivenhet til Kirken. De var nærmest katolikker på full tid: messe om morgenen, andakt om ettermiddagen. Det var kontroversens tid, slett ikke økumenisk fordragelig. Det katolske lys skulle ikke skjules under en skjeppe, men lyse. I Sigrid Undsets generasjon var det noen få, men målbevisste, katolikker som bar Den katolske kirke oppe. [1]

Den utrettelige pater Ambrosius Joseph Lutz (1875-1955) var en ivrig skribent og vites å ha veiledet den lille gruppe tertiærer i mellomkrigstiden. Det er derfor nærliggende å tro det nettopp er pater Lutz som i 1936 fikk laget den stensilerte håndboken St. Dominikus Tredje-Orden. Bokens forord har samme overskrift som dette innlegg – og siden det uttrykker samme intensjon som jeg har for denne bloggen, innleder jeg like godt med de samme ord:

Hvem henvender dette lille skrift sig til?

1. Til våre brødre og søstre av Sankt Dominikus’ Tredje-Orden; til dem som lever i verden, men som har latt sig hverve under den hellige Dominikus’ hvite banner. De vil her få kjennskap til den Regel som nylig er revidert og anerkjent av den Hellige Stol. Vi håper i dette lille skrift å vise dem den Dominikanske ånd som må fortsette med å besjele våre nidkjære broderskap og vi håper også at det må bli dem et nyttig middel til propaganda.

2. Til alle dem som har hørt den guddommelige Mesters kallen til en større fortrolighet med hans elskelige Hjerte; til alle som har forstått at den kristne fullkommenhet ikke bare er en lodd for munker og nonner i klostrene; til unge menn og unge piker, familiefedre og mødre som forsøker hvorledes de skal kunne nå frem til dette fullkomne liv, uten å forsømme noen av sine kallsplikter. De vil på disse sider finne midlet til å svare på denne Jesu kallen og til å gjøre slutt på alle sine betenkeligheter.

3. Til våre brødre i geistligheten: til sjelesørgerne, til alle prester som i sitt embede har møtt sjeler som var ivrige efter fullkommenhet, eller som hittil selv forgjeves har søkt en åndelige familie som kunde være istand til å være dem en støtte og en hjelp.

Vi tilbyr dem dette middel til helliggjørelse, og vi er lykkelig over å kunne forsikre dem om vårt broderlige samarbeide.

Måtte dette beskjedne arbeide bidra til å øke antallet av dem som ikke er redd for det fullkomne liv.

[1] Basert på minneord over Nanna Margrethe Bliksrud i Broen nr. 1/2009 s. 27.

Written by Jordanus

30.12.2009 at 20:17

Publisert i 1922-1939: Pius XI, Kall

Tagged with ,