Legdominikaner

Idag kom meldingen om at den aller siste (tror jeg) av de gamle tertiærene i Danmark er gått bort. Oluf Bohn sov stille inn mandag 3. juni 2013. Begravelsen vil foregå i Katolsk Vor Frue Kirke i Aarhus, lørdag 8. juni kl 13.

Oluf August Bohn rakk å leve et langt liv som dominikansk tertiær (legdominikaner) – hele 65 år! For et par år siden spurte jeg ham ut om hvordan de møttes dengang, og om han husket noen navn. Det følgende er sammensatt av hans svar på mine spørsmål:

Jeg blev optaget i 3. orden i 1948. Da jeg blev tertiar, fik jeg – og andre på den tid – et ordensnavn og mit var Aloysius, men det gik af mode siden hen. Men i øvrigt fortrød jeg navnet og det blev aldrig «brugt».

Vores aktiviteter var følgende: vi mødtes en gang om måneden hos fru Rønnow med pater Braun som leder. Her bad vi Vesper og præsten sagde nogle opbyggelige ord. To gange omåret kom pater Zoetmulder til København. Her fejrede vi messen, han prædikede, og så havde vi medbragt frokost. Zoetmulder holdt en opbyggelig tale, men hverken til den ene slags møder eller den anden taltes der om apostolat eller lignende.

Desværre kan jeg ikke hjælpe dig ret meget for jeg har ikke kendt så mange tertiarer og slet ikke deres årstal. Men nogen er der i min hukommelse:

H. D. T. Kjærulf,  i lang tid redaktør af Katolsk Ugeblad.
Preben Fransen.
Rigmor Holt.
Højris (dommer i Esbjerg).
Ellen Nielsen.

Tertiarerne skulle bede det lille officium hver dag. En gang om måneden i vinterhalvåret mødtes man i København hvor pater Braun (monfortaner) kom, og så bad vi komplet og han holdt en lille prædiken. I øvrigt kom pater Zoetmulder op to gange om året, hvor vi fejrede eukaristien og bad vesper. Der blev også udsendt et blad med helgen beretninger.

Officiet var indeholdt i et breviar med latin og dansk tekst, ligesom messebogen. Jeg selv har bedt det på latin af og til, men da jeg fik et eksemplar af Officium Romanum bad jeg det naturligvis på latin. Men jeg tror ikke, at de fleste kunne latin, så de har bedt på dansk.

Breviaret indeholdt også en række dominikanske bønner især Thomas af Aquin og mange andre. Jeg selv byttede Mariaofficiet med det romerske breviar. I en lang årrække bad jeg rosenkransen og mediterede. Nu skifter jeg mellem rosenkrans og det dominikanske komplet, som dominikanerne udgav i 1954.

I 1954 måtte jeg flytte til Esbjerg og mistede faktisk kontakten med lægdominikanerne i København. Dommeren i Esbjerg, Højris, var også tertiar, men vi var så forskellige, at nogen rigtig kontakt var ret umulig. Så kom skiftet, hvor Zoetmulder rejste og [pater Pierre] Grégoire [1908-1997, kom til Danmark 1953] kom til. Jeg havde personlig kontakt med dominikanerne og Grégoire bad mig nogle gange om at tale ved katolske arrangementer. Grégoire holdt møder med tertiarene i København og iden sidste periode af hans liv kom han til Århus og «samlede» tertiarer fra Jylland.

Vi brugte håndbogen [St. Dominikus’ Tredie Orden : Haandbog for Tertiarer i Danmark og Norge] til vore regelmæssige møder, hvor det ofte var en monfortaner, der ledede mødet og søgte at sige noget godt.

Olaf var en kjent skikkelse i det katolske Danmark – som medlem i forskjellige råd, som foredragsholder, og som forfatter av en rekke artikler og bøker. Bildet over er sakset fra baksiden av hans bok «Nybrud i den katolske kirke» fra 1978.

Herre, gi ham den evige hvile, og la det evige lys skinne for ham.