Archive for the ‘1939-1958: Pius XII’ Category
10. juni 1949 – I dag er Sigrid Undset død
I dag er Sigrid Undset død
Ein junidag går stilt til ro
og kvelden stig inn, bleik og grå.
Ho er her ikkje, ho.
Sjå bakken ute lyser blått
av blomar mellom kjørr og stein.
Når ho stod over blomar bøygd
dei tunge auga skein.
Så stilt det blir. Enn fuglane?
Det er visst ikkje deira kveld.
Ho sa helst lite støtt. Men høyr
kor tung ei togn som fell.
Ein virrar rådlaus. Kva, ein mur
har reist seg brått? Og ingen port?
Ver still. Du høyrde rett. I dag
gjekk Sigrid Undset bort.
— Halldis Moren Vesaas
Kompletorium – aftenens høydepunkt
Pater Zoetmulder flyttet fra Bornholm til København i 1953. Den 4. oktober samme år overtok dominikanerne Sankt Andreas kirke i Ordrup etter jesuittene, som hadde vært der siden 1873. Pater Raulin (1919-2003) kom til, og virket som kapellan og skoleprest 1953-1956. I 1954 utga dominikanerne i Ordrup den lille boken «Komplet efter dominikansk ritus», med latinsk tekst og dansk oversettelse.
Boken ble sikkert brukt i Oslo også – mitt eksemplar har nemlig tilhørt en av tertiærene i Oslo, Hjørdis Schøyen (1893-1976), som bodde på Katarinahjemmet i mange år. Frk. Schøyen ble ikledt den 26.02.1930 av p. Lutz med ordensnavn sr. Marie-Christine, og avla løfter til ham et år senere 11.02.1931. På den tid var det nemlig slik at man normalt ble ikledt, var novise ett år, og så avla løfter – for livet. Ikke slik som nå, da legdominikanere først opptas som noviser, er novise ett år, avlegger midlertidige løfter for tre år, og først deretter kan avlegge evige løfter.
Fra bokens forord, datert julen 1953:
Komplet er Kirkens liturgiske aftenbøn. Derfor holder vi meget av den. I vor tid søger mange fra de mere private andagtsformer tilbage til den ældre fælles liturgiske bøn, som knytter Kristi disciple sammen uden den begrænsning, der skabes af tid og rum. Liturgien er en skat, som flere og flere har lært at værdsætte, og som aldrig udtømmes.
Aftenbønnen har altid været menneskets yndlingsbøn. Selv når ens religiøse liv er ved at bryde sammen, bliver aftenbønnen alligevel ved at være en kær vane, og ingen troende kristen vil nogen sinde kunne afslutte dagens arbejde uden at takke Gud for den dag, som gik, og anbefale sig til hans faderlige omsorg for den nat, som stunder til.
Den liturgiske aftenbøn har derfor alle forudsætninger for at blive aftenens højdepunkt.
Dominikanerordenen har altid næret en særlig kærlighed til komplet. En gammel krønike beretter at »der var fest og glæde over ansigterne, når de første prædikebrødre samledes til komplet«. Et festligt islæt er også Salve Regina-processionen, som finder sted hver aften i ethvert dominikanerkloster. Lægfolk har gennem alle tider delt munkenes kærlighed til den skønne aftenbøn og har gerne samlet sig hos prædikebrødrene for at deltage i deres sang. Intet ligger munkene mere på sinde end at se så mange troende som muligt om aftenen i deres klosterkirker, troende, som ikke bare lytter til sangen, men også tager del i den.
Takk til p. Jesper Fich OP, dominikansk sekularprest (altså tertiær), som selv vokste opp i Ordrup. Sankt Andreas kloster ble oppløst i 1976.
Broder Aloysius: Oluf Bohn (1927-2013)
Idag kom meldingen om at den aller siste (tror jeg) av de gamle tertiærene i Danmark er gått bort. Oluf Bohn sov stille inn mandag 3. juni 2013. Begravelsen vil foregå i Katolsk Vor Frue Kirke i Aarhus, lørdag 8. juni kl 13.
Oluf August Bohn rakk å leve et langt liv som dominikansk tertiær (legdominikaner) – hele 65 år! For et par år siden spurte jeg ham ut om hvordan de møttes dengang, og om han husket noen navn. Det følgende er sammensatt av hans svar på mine spørsmål:
Jeg blev optaget i 3. orden i 1948. Da jeg blev tertiar, fik jeg – og andre på den tid – et ordensnavn og mit var Aloysius, men det gik af mode siden hen. Men i øvrigt fortrød jeg navnet og det blev aldrig «brugt».
Vores aktiviteter var følgende: vi mødtes en gang om måneden hos fru Rønnow med pater Braun som leder. Her bad vi Vesper og præsten sagde nogle opbyggelige ord. To gange omåret kom pater Zoetmulder til København. Her fejrede vi messen, han prædikede, og så havde vi medbragt frokost. Zoetmulder holdt en opbyggelig tale, men hverken til den ene slags møder eller den anden taltes der om apostolat eller lignende.
Desværre kan jeg ikke hjælpe dig ret meget for jeg har ikke kendt så mange tertiarer og slet ikke deres årstal. Men nogen er der i min hukommelse:
H. D. T. Kjærulf, i lang tid redaktør af Katolsk Ugeblad.
Preben Fransen.
Rigmor Holt.
Højris (dommer i Esbjerg).
Ellen Nielsen.Tertiarerne skulle bede det lille officium hver dag. En gang om måneden i vinterhalvåret mødtes man i København hvor pater Braun (monfortaner) kom, og så bad vi komplet og han holdt en lille prædiken. I øvrigt kom pater Zoetmulder op to gange om året, hvor vi fejrede eukaristien og bad vesper. Der blev også udsendt et blad med helgen beretninger.
Officiet var indeholdt i et breviar med latin og dansk tekst, ligesom messebogen. Jeg selv har bedt det på latin af og til, men da jeg fik et eksemplar af Officium Romanum bad jeg det naturligvis på latin. Men jeg tror ikke, at de fleste kunne latin, så de har bedt på dansk.
Breviaret indeholdt også en række dominikanske bønner især Thomas af Aquin og mange andre. Jeg selv byttede Mariaofficiet med det romerske breviar. I en lang årrække bad jeg rosenkransen og mediterede. Nu skifter jeg mellem rosenkrans og det dominikanske komplet, som dominikanerne udgav i 1954.
I 1954 måtte jeg flytte til Esbjerg og mistede faktisk kontakten med lægdominikanerne i København. Dommeren i Esbjerg, Højris, var også tertiar, men vi var så forskellige, at nogen rigtig kontakt var ret umulig. Så kom skiftet, hvor Zoetmulder rejste og [pater Pierre] Grégoire [1908-1997, kom til Danmark 1953] kom til. Jeg havde personlig kontakt med dominikanerne og Grégoire bad mig nogle gange om at tale ved katolske arrangementer. Grégoire holdt møder med tertiarene i København og iden sidste periode af hans liv kom han til Århus og «samlede» tertiarer fra Jylland.
Vi brugte håndbogen [St. Dominikus’ Tredie Orden : Haandbog for Tertiarer i Danmark og Norge] til vore regelmæssige møder, hvor det ofte var en monfortaner, der ledede mødet og søgte at sige noget godt.
Olaf var en kjent skikkelse i det katolske Danmark – som medlem i forskjellige råd, som foredragsholder, og som forfatter av en rekke artikler og bøker. Bildet over er sakset fra baksiden av hans bok «Nybrud i den katolske kirke» fra 1978.
Herre, gi ham den evige hvile, og la det evige lys skinne for ham.
Pius XIIs siste tale til dominikanertertiærene
Den ærverdige pave Pius XII (1876-1958)
I 1960 utarbeidet tertiærene i København et nytt hefte om og for St. Dominikus Tredje Orden. Da lot man like godt den nylig avdøde pave få første ord:
Pius XIIs sidste tale til dominikanertertiarerne
Castel Gandolfo – 29. august 1958
(En tale holdt på fransk, til Dominikanernes Tredje Ordens 2. Internationale Kongres i Rom august 1958)
… Kirken venter av Dem, at De skal arbejde lige så effektivt med i dag, som den hellige Dominikus gjorde i hine vanskelige tider, da man kæmpede mot katarernes og valdensernes vranglærer. Hans første prediken i Narbonaise var en tilbagevenden til et evangelisk liv i frivillig fattigdom og ydmyghed, og han illustrerede sine ord med sit eksempel ved at leve et liv, der var præget af tålmodighed og kærlig mildhed, og ved instinktivt at tage afstand fra anvendelsen af magtmidler.
De lever i en tid, som er vidne til teknikkens triumf og dens storslåede resultater, en tid, der er præget af mægtige politiske og sociale organisationer, og en tid, hvor de økonomiske forhold med deres uimodståelige svingninger har en afgørende indflytelse på tilværelsen. Uden at lade sig rokke i sin indre ro og med en altid levende bevidsthed om menneskenes åndelige svagheder, som hele dette ydre apparat har svært ved at dække over, tilskynder Kirken sine troende til at styrke deres indre liv ved at acceptere dets strenge, men uomgængelige vilkår.
Eftersom De tilhører en Tredje Orden, har De allerede nu de midler inden for Deres rækkevidde, som kan føre til den fordybelse af Deres kristne liv, som er mere nødvendig end nogen sinde i en verden, der sønderslides af sine egne påfund, og vor opmærksomhed retter sig mod Dem som en udvalgt gruppe lægfolk, der er særlig egnet til at ofre sig for at tjene de vigtigste mål inden for vor tids apostolat.
Kirken formaner Dem til at gå frem i indre kundskab om Gud og hans værk og til at søge at give denne kundskab udtryk på en stadig mere fuldkommen og værdig måde og til stadig at stræbe efter at nå den åndelige modenhed, som er en frugt af den.
… Vi håber inderligt, at mange unge mænd og kvinder, som ikke har kald til ordenslivet, men som alligevel ønsker at leve et mere fuldkomment liv, hvor de helt kan give sig selv, må søge ind i Tredje Ordens rækker. I Tredje Orden vil de, støttet af en regel, der er godkendt af Kirken, og ledet af erfarne åndelige vejledere, få en skoling, som vil hjælpe Dem til at komme Gud nærmere, og som vil bære hellighedens frugter i dem, som den har gjort det i så mange andre. Hvilken energireserve for Katolsk Aktion er ikke en livskraftig Tredje Orden, der består af unge af begge køn og af modne mænd og kvinder, som har erhvervet sig erfaringer og myndighed i deres livsstilling eller gennem udøvelsen af offentlige hverv! Deres indflydelse for det godes sag kan da veje tungt og bidrage meget til Guds riges fremgang i verden af i dag. …
Den fullstendige tekst på fransk (og en engelsk oversettelse) har jeg lagt ut under Mine dokumenter.
Det er nok ikke mange som vet at pave Pius XII – i likhet med Benedikt XV – var dominikansk tertiær. En særlig glede for oss, da, at hans heroiske dyder nylig er blitt anerkjent – annonsert 19. desember 2009 – og han heretter kan omtales som venerabilis, altså som Den ærverdige pave Pius XII.
Således: Ærverdige Pius, be for oss!
Legdominikaner 