Baronesse Edle Frederikke Wedel-Jarlsberg, f. Rosenørn-Lehn, f. 6. juli 1860 i Danmark, d. 2. juli 1921 i Roma. Ifølge Danmarks Adels Aarbog 1921 bodde hun på den tid ved Piazza del Popolo.
I Rom døde nylig en danskfødt Dame, Baronesse Wedel-Jarlsberg, der var kendt, skattet og æret i vide Kredse. Hun var Datter af Lensbaron Rosenørn-Lehn til Hvidkilde og blev ganske ung gift med den norske Baron Vilhelm Wedel-Jarlsberg. To Aar efter Brylluppet lærte Ægtefællerne Biskoppen af Genève, den senere Kardinal Mermillod, at kende og blev begge af ham optaget i den katholske Moderkirke, til hvilken de sluttede sig med stor Inderlighed og Varme.
Nogle Aar senere bosatte de sig i Rom, hvor Baronen blev udnævnt til pavelig Kammerherre og som saadan stod Pavehoffet nær. Sandsynligvis stod det i Forbindelse dermed, at hans Hustru fik langt friere Adgang, end de fleste andre, ikke alene til de høje gejstlige Herrer indenfor Vatikanet, men ogsaa til de Paver, under hvis Regeringstid hun levede i Rom. Og denne Udmærkelse benyttede hun i rigt Maal til Gavn for sine nordiske Landsmænd, der besøgte Rom og gennem hende opnaaede f. Eks. enten at overvære en højtidelig Messe i Peterskirken eller endog at faa en Audiens hos den hellige Fader. Ogsaa i mangfoldige andre Anliggender henvendte man sig aldrig forgæves til hende, hos hvem man altid mødte Hjælpsomhed og hjertelig Imødekommenhed.
Med levende Interesse omfattede hun de to nordiske Martyrkongers, St. Knuds og St. Olafs Kapellers smukke og værdige Istandsættelse, og det laa hende stadig, endnu i den allersidste Tid, paa Sinde, at St. Knuds Kapel i Nutid og Fremtid maatte blive sikret mod at forfalde paa Grund af mangelfuldt Tilsyn.
Ogsaa historiske Interesser fængslede hendes lyse, klare Forstand, og som et virksomt Medlem af den hellige Dominikus’ 3die Orden skrev hun en af Historikere meget anerkendt Bog om Dominikanerordenen i Norden: Une page de l’histoire des Frères Prêcheurs: La Province de Dacia.
Barmhjertighedsgerninger var for hende saa naturlige, at hun langt fra følte det som en Byrde at besøge fattige og syge; derom kunde man overbevise sig, naar man en Morgenstund mødte hende paa Vejen til »sine kære fattige« ude i Trastevere eller i andre af Roms Fattigkvarterer: munter og glad tog hun ud de lange Veje og bragte Opmuntring ind overalt, hvor hun kom, baade ved sit lyse Smil og ved sin aabne Haand, som altid var rede til at bringe Hjælp. Synet of den store moralske Elendighed, der saa ofte følger med den materielle, indgav hende Tanken om et Værk, der vil bestaa som et herligt Minde om hendes opofrende Virksomhed, idet hun, støttet af energiske Præster, i et af de fattigste Arbejderkvarterer fik oprettet et Asyl, bestyret af Ordenssøstre. Ogsaa for at fremme denne Sag udfoldede hun hele sin Energi og opofrende Kærlighed.
For ikke at gøre det Billede af hende, der her er forsøgt tegnet, alt for ufuldkomment, skal endnu nævnes, at hun indtil for 11 Aar siden levede i det lykkeligste Ægteskab med sin Ægtefælle, hvis Død var et smerteligt, uopretteligt Tab for hende.
Deres eneste Datter er gift med juridisk Professor ved Genovas Universitet Højesteretsadvokat Antonio Boggiano Pico, der er en af det katholske Folkepartis Førere og deputerede. Dette Ægtepars seks Børn omfattede hun med den samme moderlige, aldrig svigtende Kærlighed, som hendes Datter altid havde følt sig omsluttet af.
I det sidste Aarstid hvilede en tiltagende Sygelighed som et stærkt Tryk paa Baronesse Wedel-Jarlsbergs store Trang til virksom og opofrende Kærlighed. Sidst i Juni tog hendes Sygdom en alvorlig Vending, hendes Datter blev tilkaldt, og den 2den Juli udaandede hun efter at have modtaget Kirkens Sakramenter med Generalabsolutionen.
Da den hellige Fader erfarede, hvor alvorlig syg hun var, sendte han en af Vatikanets højeste Prælater til hende med sin Velsignelse. Og som synligt Tegn paa Pavens Anerkendelse af hendes selvforglemmende Livsgerning sendte han hende samtidig Ordensdekorationen Pro ecclesia i Guld, hvilken hun taknemmelig modtog, medens hun endnu var ved Bevidsthed.
Nu hviler Baronesse Wedel-Jarlsberg ved sin afdøde Ægtefælles Side paa den lille Kirkegaard Santa Marta ved Vatikanet.
R.I.P.
Den hellige Laurentius’ Dag 1921.
L. Stampe-Charisius. [Enkelensbaronesse Caroline Stampe-Charisius, f. Bardenfleth (1841-1922), dansk filantrop og foreningsstifter]
(Nordisk Ugeblad for katholske Kristne, 1921, s. 550-552)
Min elskede Søster, Baronesse Edle Frederikke Wedel-Jarlsberg, f. Baronesse Rosenørn-Lehn, døde d. 2. Juli i sit Hjem i Rom, forsynet med Kirkens Naademidler.
Paa hendes Datters, Svigersøns og Børnebørns Vegne Erikke Rosenørn-Lehn
Roskilde 3. Juli 1921. R.I.P.
(Nordisk Ugeblad for katholske Kristne, 1921, s. 448)
