Denne oversettelsen til dansk er hentet fra tertiær-håndboken utgitt 1938, beskrevet her tidligere som Grevindens lille sorte. Denne ordensregelen avløste den opprinnelige fra 1285 (godkjent 1405), og gjaldt frem til ny ordensregel ble promulgert i 1964 (og deretter snart erstattet av midlertidige regler inntil dagens ordensregel av 1987).

I denne håndboken ser vi, at dominikanere på dansk skriver tertiar (som på hollandsk, de hadde jo hollandske pater Zoetmulder) og på norsk skriver tertiær (lydrett fra det franske tertiaire). I den fransiskanske tredje-orden i Norge, som forholdt seg til hollandske fransiskanere, og som i stor utstrekning distribuerte bidrag fra danske Johannes Jørgensen, var skrivemåten som på dansk.

Det må bemerkes at denne ordensregel ikke ble gitt til kandidater for at de skulle lese og tolke den selv: i løpet av novisiatsåret skulle de studere regelen under ledelse av novisemesteren og (ikke minst) den geistlige leder, altså den dominikanerpater som i den latinske originalteksten omtales som director. Regelen må nemlig leses og innleves i lys av den dominikanske tradisjon og lokale forhold, ikke «sola scriptura» så å si.

Den danske oversettelsen oversetter det latinske professio med løfteaflæggelse. I §24 fremheves det at Løfteaflæggelsen bestaar i en udtrykkelig Erklæring om at ville leve efter Reglen for Prædikebrødrenes Tredie Orden. Det er et Løfte, men dog ikke et Løfte til Gud (promissio, ikke votum). Det er altså misvisende å snakke om løfter i flertall for tertiærene, det er ikke tale om de tre klosterløfter om lydighet, kyskhet og fattigdom.

Siden 1973 har dominikanerordenen sluttet å bruke termene tredje orden og tertiær i offisielle dokumenter, og siden 1980-tallet benyttes termen legdominikaner. Dog – plus ça change, plus c’est la même chose.

ORDENSREGEL

for ikke-klosterbundne Brødre og Søstre af St. Dominikus’ Tredie Orden.

I. Tredie-Ordens Væsen og Formaal.

1. – Prædikebrødrenes Tredie Orden for Personer, som ikke er klosterbundne, kaldes ogsaa St. Dominikus’ Bodsorden eller Jesu Kristi Milits. Det er en Sammenslutning af troende, der lever ude i Verden, men tager Del i Prædikebrødrenes religiøse og apostolske Liv, idet de lever efter en særlig Regel, som er approberet af Den hellige Stol, og under Ordenens Ledelse stræber efter kristen Fuldkommenhed.

2. – Tredie Ordens Formaal er Medlemmernes Helliggørelse gennem en fuldkomnere Form for kristent Liv og tillige Sjælenes Frelse ved de Midler, som staar til Raadighed for troende, der lever ude i Verden.

3. – Midlerne til at naa dette Formaal er — udover Overholdelsen af de almindelige Bud og enhvers Standspligter — disse: Efterlevelse af Ordensreglen, specielt udholdende (saa vidt muligt liturgisk) Bøn, Bodsøvelser samt apostolsk og næstekærligt Arbejde for Troen og Kirken, alt efter hver enkelts særlige Forhold.

4. – Tredie Orden deles i Sammenslutninger, som kaldes Fraterniteter eller Kapitler. Dog kan man, naar særlige Grunde foreligger, optages i Tredie Orden uden at blive Medlem af et specielt Kapitel.

5. – Kapitler kan ikke lovligt oprettes uden den stedlige Biskops Samtykke. Om muligt skal der være særskilte Kapitler for Brødre og for Søstre.

6. – Alt, hvad der i Reglen siges om Tertiarer, gælder i lige Maade Mænd som Kvinder, hvis ikke det modsatte fremgaar af Sammenhængen eller af Sagens Natur.

7. – Saa vidt muligt bør der ogsaa oprettes Kapitler for Verdenspræster, som under Ledelse af en Dominikanerpater stræber efter at leve et mere apostolsk Liv.

II. Optagelsen og dens Betingelser.

8. – Da Ordenens aandelige Velfærd og Fremskridt for en stor Del afhænger af, at der optages velegnede Personer, gælder det allerførst, at ingen maa optages i Tredie Orden, før det efter den gejstlige Leders velovervejede Dom er bevist, gennem omhyggelig undersøgelse og efter en tilstrækkelig Prøvetid, at vedkommende er en Katolik, som lever fromt og nyder godt Ry, alvorligt ønsker at stræbe efter kristen Fuldkommenhed og — især hvis han er ung — giver grundet Haab om at ville holde ud i sine gode Forsætter. Desuden maa han som sandt Barn af St. Dominikus være en ivrig og nidkær Apostel for den katolske Tros Sandhed og være eksemplarisk i sin Loyalitet overfor Kirken og Paven.

9. – Naar disse rettelige Dispositioner foreligger, kan enhver — gift som ugift, læg som gejstlig, dog undtagen Ordensfolk og saadanne Lægfolk, som tilhører en anden Tredie Orden — blive optaget i Prædikebrødrenes Tredie Orden, hvis han er fyldt 18 Aar (eller for særlige Grundes Skyld og med Provincialens Tilladelse i hvert Fald 17 Aar). Som Regel bør gifte Personer dog ikke optages uden Ægtefællens Samtykke, med mindre der foreligger en rimelig Grund til det modsatte.

10. – Følgende Personer kan optage Medlemmer i Tredie Orden:

a) Ordenens Generalmagister og Provincialen indenfor sin Jurisdiktions Grænser.

b) Den gyldigt indsatte gejstlige Leder for et Kapitel kan optage indenfor vedkommende Kapitel, og ligeledes den Præst, som Lederen for hvert enkelt Tilfælde bemyndiger dertil.

c) Enhver Præst, som har Fuldmagt dertil fra Ordenens Generalmagister eller Provineialen. Paa Steder, hvor der allerede er oprettet et Kapitel, maa han dog ikke benytte denne. Fuldmagt uden Samtykke fra Kapitlets gejstlige Leder eller en særlig Tilladelse fra den, der har givet ham Fuldmagten. En Fuldmagt fra Generalmagisteren gælder for Livstid, medens Fuldmagt fra Provincialen maa fornyes af dennes Efterfølger.

11. – Naar nogen skal optages i et specielt Kapitel af Tredie Orden, udkræves foruden den gejstlige Leders Samtykke ogsaa Samtykke fra vedkommende Kapitels Raad.

III. Brødres og Søstres Ordensdragt.

12. – Tredie Ordens fuldstændige Dragt, som er forfærdiget af almindeligt uldent Stof, bestaar af en hvid Tunika, et Læderbælte, samt for Brødrene af en sort Kappe med Hætte, for Søstrene af en sort Kappe med Slør og linned Brystklæde.

13. – Tertiarerne bærer dog i Almindelighed i Stedet for Ordensdragten et lille hvidt Skapular under deres verdslige Klæder.

14. – Ved officielle Lejligheder og med den stedlige Biskops Samtykke kan Tertiarerne bære den fuldstændige Ordensdragt eller særlige Insignier efter lokal Sædvane. Hvis de deltager samlet, maa de med deres specielle Insignier gaa bag Kapitlets Kors.

15. – Det er Tertiarerne forbudt uden særlig Tilladelse af Ordenens Generalmagister og Samtykke fra den stedlige Biskop at bære den fuldstændige Ordensdragt offentligt udenfor religiøse Ceremonier.

16. – Tertiarer kan efter Døden iklædes Tredie Ordens fuldstændige Dragt eller den Dragt, der bæres af Første eller Anden Orden.

17. – Tertiarernes verdslige Klæder maa svare til hver enkelts Alder og Stand; dog maa de give tydeligt Udtryk for kristen Sømmelighed og være fri for al verdslig Forfængelighed, saaledes som det anstaar sig for dem, der tjener Kristus.

IV. Optagelse i Tredie Orden og Velsignelse af Ordensdragten.

18. – Efter endt Prøvetid kan Postulanten optages af den gejstlige Leder eller dennes befuldmægtigede foran Kirkens Alter eller paa andet egnet Sted og under Nærværelse af i det mindste nogle af Kapitlets Medlemmer. Postu-lanten kan dog optages uden Vidners Nærværelse, hvis han ikke skal høre til et bestemt Kapitel.

19. – Naar han retteligt har modtaget Ordens-dragten, har han samtidig faaet Del i den hele Ordens — Brødrenes saavel som Søstrenes — aandelige Skatte.

20. – Skapularet maa velsignes, saa tit som det fornyes. Alle Præster i Dominikanerordenen samt de andre Præster, der har Fuldmagt til at overrække Ordensdragten, kan velsigne Skapularet. Paa Steder, hvor der hverken findes en af Ordenens Præster eller en gejstlig Leder af et Kapitel, kan det velsignes af enhver Præst, som har Fuldmagt til at høre Skriftemaal.

V. Noviciat og Løfteaflæggelse.

21. – Før Novicerne faar Adgang til at aflægge Ordensløfte, maa de i et Aar under Novicemesterens Ledelse studere Reglen for at blive bekendt med deres Pligter og stræbe efter at blive gennemtrængt af vor Hellige Fader, St. Dominikus’ Aand.

22. – Naar Prøveaaret er endt—eller forinden, hvis særlige Forhold kræver det — kan Novicen faa Adgang til Løfteaflæggelse med indhentet Samtykke fra Flertallet i Kapitlets Raad.

23. – De, som er blevet privat optaget i Tredie Orden, kan faa Adgang til at aflægge Ordensløftet, naar en Præst med den nødvendige Fuldmagt dertil efter moden Overvejelse mener, at det kan ske.

24. – Løfteaflæggelsen bestaar i en udtrykkelig Erklæring om at ville leve efter Reglen for Prædikebrødrenes Tredie Orden. Det er et Løfte, men dog ikke et Løfte til Gud (promissio, ikke votum).

25. – Løftet har denne Ordlyd:

»Den almægtige Gud, Faderen, Sønnen og den Helligaand til Ære og den saligste Jomfru Maria og den salige Dominikus til Pris lover jeg … overfor Dem … som aandelig Vejleder og overfor Dem … som Prior(inde) for det her i      … oprettede Kapitel af den salige Dominikus’ Tredie Bods-Orden og som Stedfortræder for Ordenens højærværdige Generalmagister, at jeg fra nu af og til min Død vil efterleve den Regel og Livsform, der gælder for Brødre og Søstre af den salige Dominikus’ Tredie Bods-Orden«.

26. – Ethvert Kapitel skal føre en Bog med Medlemmernes Navne og Datoerne for deres Optagelse og Løfteaflæggelse. De, som privat optager Tertiarer, maa sende de samme Oplysninger til Provincialpateren for den Provins, hvor Tertiaren har fast Bopæl. eller til den overordnede, fra hvem de har Fuldmagt.

27. – Efter Løfteaflæggelsen, der gælder for hele Livet, er Tredie Ordens Brødre pligtige til at holde ud i Ordenen og kan ikke uden gyldig Grund gaa over til nogen anden Tredie Orden.

VI. Dagstiderne.

28. – Tertiarerne skal daglig bede enten det gamle Pater-noster Officium eller det lille Maria-Officium efter dominikansk Ritus eller Rosenkransens femten Hemmeligheder. Formaar de ikke at opfylde denne Pligt, kan de bede et af de smaa Officier, som er approberet af Ordenen, eller en Trediedel af Rosenkransen.

29. – I det gamle Pater-noster Officium bedes: til Matutin otte-og-tyve Pater og Ave, til Vesper fjorten og til hver af de andre Dagstider syv. Desuden bedes den apostolske Trosbekendelse før Matutin, før Prim og efter Komplet. Om Aftenen kan man bede Matutin for den følgende Dag. Den kan ogsaa bedes om Morgenen. De smaa Dagstider bedes før Middag, Vesper og Komplet henimod Aften. Dog kan Officiet bedes paa enhver Tid af Dagen, naar blot Dagstidernes Orden normalt overholdes.

30. – Præster og Ordensfolk opfylder denne Pligt ved deres Breviarbøn. Blot maa de daglig een Gang bede Responsoriet O spem miram med Versikel og Oration til Ære for St. Dominikus.

31. – Præster, som er Tertiarer, kan med Tilladelse fra Ordenens Generalmagister benytte Ordenens Breviar, Missale og Kalender.

VII. Skriftemaal, Kommunion og andre fromme Øvelser.

32. – Hvis Tertiarerne ikke er lovligt forhindrede, skal de modtage Bodens og Alterets Sakramente mindst to Gange maanedlig. I Fald de hyppigere, endogsaa daglig vil modtage Herrens Legeme, er deres Fromhed rosværdig.

33. – Tertiarerne bør bestræbe sig mest muligt for daglig at tage Del i det hellige Messeoffer og opmærksomt forene sig med den celebrerende Præst. Ligeledes bør de hengive sig til betragtende Bøn og til Fromhedsøvelser i Ordenens Aand.

34. – De bør have en særlig inderlig Andagt til den hele Ordens trofaste Beskytterinde, Jomfru Maria, til hendes Brudgom, St. Josef, til den salige Patriark Dominikus, til Tredie Ordens Beskytterinde, St. Katerina af Siena, og til alle Ordenens hellige og salige.

35. – De bør vise stor Ærbødighed i Kirken, især under Gudstjenesten, og være et Eksempel for alle troende.

36. – Det anbefales indtrængende, at der i hvert Kapitel afholdes en Retraite paa mindst tre Dage hvert Aar.

VIII. Faste.

37. – Udover den Faste og Abstinens, som Kirken foreskriver, bør Tertiarer, der ikke er forhindret deri, faste Dagen før den hellige Rosenkransfest og før vor hellige Fader Dominikus og den hellige Katarina af Sienas Fest. Det er endvidere rosværdigt, i Fald de — i Overensstemmelse med Ordenens Bodsaand og den tidligere Regel — faster hver Fredag Aaret igennem og hengiver sig til yderligere Bodsøvelser — dog kun efter Samraad med den gejstlige Leder eller en kyndig Skriftefader.

IX. Flugt fra Verdslighed.

38. – Tertiarerne bør afholde sig fra verdslige Forlystelser. De bør f. Eks. ikke gaa til Baller eller til letsindige, indholdsløse Forestillinger. Hvis det er dem umuligt helt at holde sig borte fra disse Ting, bør de forstaa at gøre en Dyd af Nødvendigheden, og hvis Tiden tillader det, bør de indhente den gejstlige Leders Tilladelse eller i det mindste give ham Underretning.

X. Ærbødighed for Prælater og Præster.

39. – Tertiarerne bør vise den største Ærbødighed overfor deres Biskop og Sognepræst og trofast opfylde deres Pligter mod disse, alt efter Stedets Skik og Brug. De bør ogsaa vise andre Gejstlige Respekt alt efter deres Rang og Stilling.

XI. Apostolat og Næstekærlighed.

40. – Efter det Eksempel, som er givet af den apostolske Patriark Dominikus og den serafiske Jomfru Katerina af Siena, bør Tertiarerne være besjælet af højsindet Iver for Guds Ære og Sjælenes Frelse.

41. – Tro mod vore Traditioner bor Tertiarerne i Ord og Gerning arbejde for den sande katolske Tro, for Kirken og for Paven, idet de altid og overalt viser sig som disses virksomme Forsvarere. De yder ogsaa Hjælp til apostolsk Arbejde, især til Ordenens.

42. – De bør efter Evne og Lejlighed og under deres overordnedes Ledelse i Gerning øve Næstekærlighed og Barmhjertighed, enten hver for sig eller i Fællesskab, alt efter Tidens og Stedets Krav.

43. – De bør ogsaa villigt hjælpe deres Sognepræst i Sognets karitative Arbejde, især om nødvendigt ved at give religiøs Undervisning til Børn.

XII. Besøg hos syge og Hjælp til dem.

44. – Kapitlerne bør udpege Medlemmer til efter den gejstlige Leders Anvisninger at besøge de syge Brødre og Søstre og yde dem aandelig og timelig Hjælp.

XIII. Ved Brødres og Søstres Død.

45. – Naar et af Kapitlets Medlemmer dør, bringes snarest muligt Meddelelse derom til de andre Medlemmer, som alle, hvis de ikke er lovligt forhindret, bør overvære Jordefærden.

46. – Desuden skal hvert af Kapitlets Medlemmer bede en Trediedel af Rosenkransen, overvære en Messe og opofre en Kommunion for den afdødes Sjælehvile, og dette skal være udført, før der er gaaet otte Dage efter Meddelelsen om Dødsfaldet.

47. – Hver Tertiar skal daglig bede et Pater, et Ave og et Requiem for alle levende og afdøde Medlemmer af hele Ordenen.

48. – Desuden skal hver Tertiar aarligt lade læse eller i hvert Fald opofre tre Messer for de levende og afdøde Brødre og Søstre.

XIV. Tredie Ordens Ledelse.

49. – Prædikebrødrenes Tredie Orden staar under Ledelse af Ordenens Generalmagister, og følgelig er baade Kapitler og privat optagne Tertiarer denne undergivne i alt, hvad der angaar deres Livsførelse efter Ordensreglen.

50. – Foruden Generalmagisteren har ogsaa Provincialerne indenfor deres Jurisdiktion pastoral Pligt overfor Tredie Orden i Kraft af deres Embede.

51. – Ordenens Generalmagister og Provincial-priorerne har Ret til enten personlig eller ved en Befuldmægtiget at afholde Visitats i hvert Kapitel en Gang om Aaret eller om nødvendigt oftere. Alt hvad de finder paakrævet at bestemme — hvad enten det drejer sig om Raad, Formaning, Paabud eller Tilrettevisning, ligeledes i Fald det angaar Afsættelse af en af Kapitlets Foresatte — skal alle og enhver tage imod med Taknemlighed og i Ydmyghed.

52. – Tertiarer, som ikke er Medlemmer af noget Kapitel, skal betragte Ordenens Generalmagister eller Provincialpateren som deres overordnede, hvorimod de, som tilhører et Kapitel, desuden staar under dettes gejstlige Leder og andre overordnede.

53. – Udnævnelsen af gejstlige Ledere for Kapitler, der er oprettet ved Ordenens Kirker, tilfalder udelukkende Generalmagisteren eller Provincialen. Derimod kræves Samtykke fra den stedlige Biskop, naar det angaar andre Kirker.

54. – Den gejstlige Leder udnævnes for tre Aar, efter hvilke Genudnævnelse kan finde Sted.

55. – Den gejstlige Leder kan i Kraft af sit Embede udføre alt, hvad der vedrører Brødrenes aandelige Uddannelse og Ledelse. Hvad det angaar at prædike for dem, skal Kirkens Love herom overholdes.

56. – Gejstlige Ledere, som er Verdenspræster, maa en Gang om Aaret tilsende Provincialen en Beretning om Tilstanden og Fremgangen det Kapitel, som er dem betroet.

XV. Kapitlets Embedsmænd.

57. – I hvert Kapitel skal der være en Prior, en Supprior, en Novicemester og andre Embedsmænd og Raadgivere.

58. – Kapitlets Raad maa ikke tælle flere end tolv Medlemmer. Prioren, Supprioren og Novicemesteren er i deres Embeds Medfør Medlemmer af Raadet.

59. – Ved et Kapitels Oprettelse udpeges alle dets Embedsmænd af Provincialen. Dette er ogsaa Tilfældet efter en Opløsning af Raadet, som automatisk sker, hvis hele Raadet eller blot dets Flertal af hvilken som helst Grund nedlægger deres Hverv.

60. – Embedsmændenes og Raadgivernes Udnævnelse gælder for tre Aar. Dog skal hvert Aar en Trediedel af Raadet fornyes efter Beslutning af den gejstlige Leder og det øvrige Raad. Men i det Aar, hvor Embedsbesættelserne skal fornyes, maa Raadet først blive fuldtalligt, og derpaa vælger den gejstlige Leder sammen med det hele Raad Prioren og de øvrige Embedsmænd. I Tilfælde af Uenighed mellem den gejstlige Leder og Raadet, indankes Sagen for Provincialprioren.

XVI. Prioren og de andre Embedsmænds Hverv.

61. – Priorens Hverv bestaar i omhyggeligt at paase, at Reglen overholdes af alle Medlemmerne. Han maa ogsaa være opmærksom paa, om noget Medlem i sine Handlinger, sin Væremaade eller sin Paaklædning er til Anstød. Hvis han bemærker, at et Medlem overtræder Reglen eller er forsømmelig i Opfyldelsen af den, maa han formane og retlede vedkommende paa næstekærlig Vis, eller han kan — hvis det synes ham gavnligere — indberette Sagen til den gejstlige Leder, som saa giver Formaningen.

62. – Ved Priorens Fravær overtager Supprioren hans Plads.

63. – De andre Embedsmænd maa udføre deres Hverv saaledes, som hvert enkelt Kapitels særlige Sædvaner og Behov bedst kan bestemme nærmere.

64. – Den gejstlige Leder, som fører Forsæde i Raadet, maa sammenkalde dette, saa ofte som dets Beslutninger er paakrævet af Reglen, og iøvrigt hver Gang vigtige Sager skal afgøres.

XVII. Møder.

65. – Kapitlets Brødre skal samles en Gang hver Maaned til fastsat Dato og Klokkeslet for at paahøre en Prædiken af den gejstlige Leder og deltage i Messen, hvis Tidspunktet er passende dertil.

66. – Den gejstlige Leder oplæser og forklarer Reglen for Brødrene, belærer dem om deres Pligter og retter deres Forsømmeligheder, alt som han finder det ret for Gud og stemmende med Reglen.

67. – Man beder ogsaa Bønnerne for de levende og de afdøde, og der meddeles Absolution for Fejl begaaet mod Reglen.

XVIIII. Retledning af Brødrene.

68. – Begaar nogen en grovere Fejl, og har han ikke forbedret sig efter at være blevet formanet af den gejstlige Leder, straffes han mere eller mindre strengt, alt efter sine personlige Forhold og Fejlens større eller mindre Alvor. Han kan endog for en Tid blive udelukket fra Brødrenes Møder, eller han kan udelukkes for bestandig, men kun med Raadets Samtykke, og naar han efter en eller to Formaninger ikke har forbedret sig. Han kan da heller ikke optages igen uden Raadets Samtykke.

69. – Kun Ordenens Generalmagister eller Provincialen kan for alvorlige Grundes Skyld udstøde nogen af Tredie Orden, men er der givet alvorlig Forargelse, kan de gøre det uden forudgaaende Formaning.

XIX. Dispenser.

70. – Ordenens Generalmagister har fuld Myndighed til at dispensere fra enhver af Reglens Forskrifter. Det samme gælder Provincialen in denfor hans Jurisdiktions Grænser. Ligeledes kan den gejstlige Leder eller hans Befuldmæg tigede dispensere deres tertiarer i specielle Tilfælde og for rimelige Grundes Skyld.

XX. Denne Regels forpligtende Kraft.

71. – Denne Regels Forskrifter — med Undtagelse af saadanne. som falder sammen med Guds eller Kirkens Bud — forpligter ikke Brødrene og Søstrene under Synd for Gud, men kun under Straf, saaledes som denne er fastsat af Reglen og paalægges af den gejstlige Leder i Overensstemmelse med Reglens Kapitel XVIII.

Men i Erindring om deres Løfte maa alle Brødrene trofast efterkomme alle denne Regels Bestemmelser med Bistand af vor Herre og Frelser Jesu Kristi Naade, Han som lever og raader Eet med Fader og Helligaand, Gud i al Evighed. Amen.

Dekret.

Vor Hellige Fader, ved Guds Forsyns Styrelse Pave Pius XI, har værdigedes i en Audiens, som han d. 23. April 1923 har givet undertegnede Sekretær for Ordens-Kongregationen paa Anmodning af den højærværdigste General-Magister for Prædikebrødrenes Orden, at anerkende og bekræfte Reglen for ikke klosterbundne Brødre og Søstre af St. Dominikus Tredie Orden. Denne Regel, som allerede var anerkendt af Paverne Innocens VII og Eugenius IV, er blevet tilpasset efter vor Tids, Behov og af den Hellige Kongregation saaledes revideret, som den forefindes i nærværende Kopi, hvis Original opbevares i samme Kongregations Arkiv. Der tages Forbehold overfor alt, hvad den kanoniske Lov maatte foreskrive. Givet i Rom fra Sekretariatet for den Hellige Ordenskongregation, den 23. April 1923.

C. Cardinal Laurenti,
Præfekt.

Maurus M. Serafini, Abh. O. S. B.,
Sekretær.